søndag den 28. december 2014

Nu det jul igen og nu det jul igen, julen.......

.... ja den sang fik jeg ikke sunget i år, men det går nok jeg kan alligevel ikke synge :D

Hvor er det vildt, nu er den dag jeg igennem den sidste måned har ventet på overstået! Juleaften i et andet land, med en anden kultur, anden mad, andet vejr, andre traditioner og ikke mindst en anden familie!

Denne jul blev uden den danske julemad, uden den danske hygge, uden julemusik, uden et ægte stort juletræ med brændende lys, uden risalamande (eller lavede faktisk noget lignende, så ikke helt uden), uden sne og  hvad den danske jul ellers byder på!! Min juledag var meget anderledes og det vil jeg fortælle lidt om længere nede i oplægget!

December har været en rigtig god måned! Jeg troede jeg ville savne min familie og DK rigtig meget, men synes faktisk først savnet kom den 24. og disse dage er det også lidt hårdt nu når det bare sådan er overstået. Meeen så venter jeg spændt på nytår som jeg skal holde med en veninde på en ø i nærheden, så det håber jeg bliver fedt!!  Nå, de sidste par uger har gået med julehygge og besøg i beachhouse!! Jeg har bl.a. været ude at spise med nogle venner, været på stranden mm.


Kagebagning

Jeg havde her i sidste uge besøg af Milla (en pige fra min klasse som jeg også tidligere har fortalt om) - et lille julebesøg! Jeg havde forslået at vi skulle bage lidt julekager, da jeg altid synes det er hyggeligt at bage og spise ;) Vi fik rigtig hygget og lavet både normale julesmåkager, kanelkringler og havergrynskugler! Vores småkager blev super lækre, men glemte dem i ovnen to gange så vi fik ikke så mange ;)

Vi havde intet grej til at lave former, så vi stod med en kniv og var kreative! 
Og glasur er også ret svært at finde, så de blev pyntet med noget chokoladesovs som vi havde lavet

Jeg bor i landet af kokos men alligvel var der intet kokosmel til at pynte med

F for Frida M for Milla, haha

Milla var vildt god til at lave kringler! (jeg fik dog æren af af pynte med sukker og kanel)

Baby shower:

Det er sådan at de har tre stoer fester her i brasilien
1. Baby shower, altså inden fødselen 
2. 1 års fødselsadag er også en kæmpe fest med balloner, klovne og hvad der ellers hører til
3. 15 års fødselsdag, her vælger den unge om han/hun vil have en dyr rejse til udlandet eller en kæmpe kæmpe stor fest. Jeg har endnu ikke været til denne fest i nu, men har hørt det skulle være som et stort bryllup!

Jeg var også en aften til baby shower, som er en fest for en højgravid kvinde, hvor man kommer og ønsker tillykke og giver en masse bleer!! Der var serveret massere af snacks, kager, Brigadeiro mm.



Så er der da i hverfald bleer
 Pizza:

Her var vi ude at spise på en pizzarestaurant! Det var et ret fedt koncept, for vi betalte hver ca. 80 kr. og så  gik tjenere  konstant rundt og tilbød os pizzaer! Jeg tror jeg fik spist 10 eller 11 stykker med bl.a. rejer, bacon, chokoladesovs og meget mere!

Min første pizza med peperoni i Brasilien, så det var bare lækkert!!





 Julefrokost:

Sidste onsdag fik min familie besøg af alle udvekslingsstudenterne her i byen og deres forældre! Det var lidt som en julefrokost, men vi fik næsten det samme mad som juleaften! Det var faktisk meget hyggeligt og vi fik spillet et pakke spil osv. Vi (udvekslingsstudenterne) havde alle købt en lille gave til hinanden, så det var hyggeligt at udveksle dem sammen. Vi endte dagen med noget dejligt mad inden de tog hjem!

Julestuen klar til gæster



Her er vi i gang med "pakkeleg" 

Alle samlet til et gruppebillede, hygge!!



Beach house:

Her i weekenden op til jul, har jeg været i beach house med Fernanda og hendes familie altså ink. tanter, onkler og kusiner! Der var fuld hus ca. 15 personer og jeg sov de tre nætter jeg var der med 4-5 personer på ét værelse. Crowded men hyggeligt var det da! 

Ved middagstid da vi kom regnede det og var overskyet, så vi nøjes med at tage til stranden og gå langs den i et par timer, hvilket var vildt smukt og hyggeligt! Om aftenen kom fernandes søster og hendes kæreste! Vi fik spillet hele aftenen et spil der kaldet “WAR” som åbenbart er ret populært her i Brasilien! Dag to startede jeg med en meget lille løbetur langs stranden- jeg er kommet i såå dårlig form, så to km. giver rigelig sved på panden! Efter morgenmad kørte vi ret lang tid for at finde en stand som de havde hørt godt om! Det var dog hele køreturen værd, da det nok var det bedste sted jeg har været indtil videre! Der var både steder hvor vandet var helt stille og lavt, og andre steder med store bølger- vildt fedt!! Her brugte vi også nogle timer både i vand og på stand ;) Eftermiddagen gik med poolhygge, spisning osv.. De næste to dage foregik på samme måde, bare andre strande så det var jo ren luksus! Det var virkelig 4 skønne dage i dejlige omgivelser og skønt selvskab!

Nyder starnden og får farve!! ;)
Og hængekøjen var da heller ikke så slem!!!


Juleaften:

Jeg stod op julemorgen og gik ned for at spise lidt mad, da et par børn spurgte om jeg ville med i poolen (ja i læste rigtigt pool juleaften, mmm..)! Jeg tænkte ja for søren, det skal jeg da og vi fik badet og solet os!

Efter at have været ved poolen juelaften, var der ikke meget at lave! Min familie var ude og købe ind og i gang med at lave mad! På mit værelse fik jeg hurtigt skypet med min veninde Greta og vi fik ønsket hinanden Glædelig jul! Jeg fik set det sidste afsnit af "Tidsrejsen" og lagt lidt jule neglelak! Så fik jeg ønsket hele min fars familie god jul, hvilket var super hyggeligt! Det var første gang jeg snakkede med min faster, bedsteforældre osv. så det var så dejligt at se og høre dem! De skulle selvfølgelig holde jul som de plejede hjemme hos min farmor og farfar!  Jeg fik hjulpet min værtsfar med at pakke nogle gaver ind, hvilket var hyggeligt og juleligt! Jeg spurgte mine forældre om der var mere jeg kunne hjælpe med så jeg kunne komme lidt i julestemning, men det var der ikke!

Vores plastikjuletræ med gaver under!!


Hahah, mine negle

Jeg havde massere af tid og fik også skypet med Mors familie! Det var så skønt at se min mormor og morfar igen og jeg var med mens de alle pakkede gaver op, så jeg næsten følte at jeg var der! Det gjorde mig rigtig glad, at jeg næsten kunne være med til to juleaftener på samme dag ;) Jeg havde ikke rigtig styr på tiden den dag, men jeg tror ved 8/9- tiden var huset fyldt med mennesker! Hele min værtsmors familie, med 9 søskende deres børn mm. Vi unge og børn sad og spillede lidt kort for der var ikke meget at lave! Vi var alle ret sultne men der så åbenbart ikke tid! Ved en 10/11-tiden smuttede  jeg hurtigt på toilet (altså meget hurtigt) da jeg kom ud igen var næsten halvdelen af gaverne delt ud, og folk sad helt grådigt og åbnede og ingen koncentrede sig om hvad de andre fik! Jeg fik kastet min tre gaver i hovedet lige da jeg kom og forstod slet ikke hvorfor det skulle gå så stærkt! Det var selvfølgelig dejligt at få et par gaver, men jeg synes idéen om jul og gaver også er at sidde og hygge og se hvad de andre får- Men det er jo bare anderledes her, og del af oplevelsen! Derefter var maden serveret på et bord, som et tag selv bord!! Folk var sultne og der blev smidt rundt med mad og alle skovlede til sig!! Maden var rigtig lækker, der var bl.a. kalkun, en oksesteg forskellige ris og brød og en noget skinkeværk! Jeg tog lidt af vært, og folk sad rundt i huset og spiste så jeg satte mig også bare i en sofa hvor tre piger sad og så film! Der var selvfølgelig brigadeiro (det er det der chokolade med kondenseret mælk) til dessert og jeg havde lavet risalamande (eller risengrød med flødeskum og kold kirsebær sovs, men syntes det smagte godt) ;) Ellers sad vi og så lidt film og snakkede inden klokken lige pludselig var tre og alle var taget hjem. Det var en meget speciel aften, men jeg er glad for at jeg har oplevet denne jul!

Her sidder vi og spiller lidt kort

Her ses noget af maden!! Det var faktisk rigtig lækkert

Desserter 

Her laver jeg risengrød

Og det meste lavede jeg om til "risalamande"! 




Der var både med kirsebærsovs og kanel

Så bliver der uddelt gaver!! Det var lidt skørt at det var to voksne som stod  og råbte og løb rundt med gaver!

Mine tre gaver :)

og selvfølgelig kalkunen!! Det var første gang var spiste kalkun, (uden det har været i skiver på rugbrød)  så det var en god oplevelse

Min tallerken med lidt af det hele!


Jeg havde gemt lidt risengrød, som jeg spiste en morgen med kanelsukker og smørklat, mmm....

Den 25.:

Den 25. om formiddagen tog vi hen til Clebers famile, som havde juletraditioner med en masse pakke lege! Bl.a. spillede vi “secret friend” som næsten alle spiller her til jul med medarbejdere, klassekamerater eller familie! (legen handler om at alles navne lægges i en beholder og hver person trækker et navn et par uger inden legen. Så skal man købe en gave til den person som har en bestemt betydning. På dagen stiller man sig så op foran alle og prøver at beskrive denne person, fx. hvilken beydning eller rutiner denne person har og så gætter alle) Jeg synes både det er en sjov og sød leg (man må bare håbe at personen der trækker ens navn kan lide en) De vidste åbenbart ikke jeg var med så sad bare og kiggede på, men det gjorde ingen ting. Her fik vi også spist noget mad osv.  Efter denne leg var der pakkeleg hvor alles navne blev råbt op og så måtte man tage en gave fra bordet eller en af de andres hænder! Jeg var så heldig at jeg vandt en cykel ringklokke! Til sidst havde alle lagt 10 Reais sammen og der blev trukket lod om 650 reais, som er ca. 1500 DKK! Jeg var desværre ikke den heldige vinder, haha! Den var en sjov og anderledes dag, så det var jeg glad for at opleve!

Ham der styrede spillene, og faktisk også ham der vandt de 1500 DKK!!(man skulle næsten tro han snød, men vi fik kigget alle sedlerne igennem og det var rigtig nok, haha!)

og min værtsfar i baggrunden


Min søster og hendes secret friend

Min værtsmor var Anas secret friend

Her var pakkerne til pakkelegen 



Det er lidt sent, men rigtig glædelig jul jer alle, jeg håber i hyggede jer og fik nogle dejlige pakker!


Så har jeg forresten fået hjemrejse som er blevet den 18. Juni, hvilket betyder at jeg kommer kommer til KBH ved 14-tiden den 19. Juni! Det bliver crazy!! Under 6 måneder tilbage.

Mit næste opslag bliver med sikkerhed i mit næste hjem da jeg flytter familie den 3. januar eller faktisk først den 5. da det er der jeg kommer hjem fra øen! Det kommer nok til at handle om min nytårsaften og flytning!! 

Rigtig glædeligt nytår til jer alle og så ses vi i 2015!!! Hvilket nok skal blive et godt år fuld af oplevelser!

KRAAAAMM!!!!
Beijos fra mig

Frida Sørensen



lørdag den 13. december 2014

Lidt nyt

Ville lige komme med et kort blogindlæg!!

Først, så har jeg jo fået pakke hjemme fra min dejlige mor, hvilket var vildt skønt og jeg har stadig et par pakker tilbage! Det gjorde mig rigtig glad, især fordi det var den første pakke på min exchange, da den anden aldrig kom frem. Der er også rart at have lidt danske juletraditioner selvom jeg sidder på den anden side af jorden, så har også skrabejulekalender og følger også lidt med i "Tidsrejsen", hahah.

Lørdag morgen var der et Rotary arrangement! Her skulle vi, udvekslingsstudenter være med til at vælge dem som skal sendes ud næste år! Vi skulle sidde og interviewe dem og derefter give dem karaktere efter vilge, sproglige kompetencer, modenhed og deres engelsk! Der var nogle rigtig søde mennesker som virkelig gerne ville det, og andre hvor man tænkte "hey, hvorfor er du her i dag"! Men alt i alt en sjov oplevelse!
Her sidste weekend efter Rotary-tingen, var jeg med på en tur sammen med min counsellor, hendes mand og deres niece! Vi skulle besøge nogle forskellige strande osv. 
Den første aften sov jeg i deres hus, det var rigtig fint og hyggeligt. Tidligt om morgenen dagen efter kørte vi til den første strand, som nok var den flotteste jeg havde set i Salvador, her gik vi i et par timer, så der var rigtig tid til at gå i sin egen verden og tænke over en masse ting. (Tror virkelig godt jeg kunne bo på den strand, og så få lov til at bade hver morgen, tage løbeture på stranden osv.) Det næste sted vi tog hen hedder "Praia do Forte" som jeg havde glædet mig ret meget til! Det er uden for Salvador, ca. 2 timers kørsel! Jeg havde hørt at det var et sted med en masse dyre hoteller og lækre strande. Vi ankom til et sted som lignede et stort "marked" eller lille by, men en helt masse dyre sidebutikker! Det kan også godt være der var dyre hoteller, men de strande jeg havde haft i hovedet var der i hverfald ingen af! Vi tog hen for enden af "byen" hvor man kunne betale for at komme ind og se en masse forskellige skildpadder! Det var lidt underligt, men meget sjovt.






Man kunne ikke andet end drømme på denne strand





Jeg vinker til jer :) 

Hr. skildpadde


Sammys store eventyr 


Jeg troede også at vi skulle overnatte der, men vi kørte i lang tid for at finde et sted at sove! Alt var optaget og til sidst fandt vi et lille sted, hvor der var nogle små hytter man kunne sove i! Vi spiste lunch, og så gik de alle i seng, altså kl. 4/5. Så sad jeg bare der og kiggede ud i luften i nogle timer og kl. 9 spiste vi igen- ja og så sov de igen, og denne gang gjorde jeg også :D


Det så meget hyggeligt ud med små forskelligfarvede huse og hver med en hængekøje udenfor! 

Jamen haløj
Her ses et Caju-træ! Det er en brasiliansk frugt, som bl.a. bruges til juice! Men også er frugt til cashewnødden, som er min yndlings nød!
(Det at  cashewnødder kommer fra frugten Caju, var fx. en af de ting jeg ikke vidste før jeg kom til Brasilien)

Her ses frugten lidt tydligere, hvor spidsen indeholder en cashewnød! Prøv lige at tænk på hvor mange frugter der skal til for én pose nødder- så forstår man hvorfor de er så dyre! (den gule/røde frugt er moden og klar til at spises)



Næste morgen, kørte vi hen til en stor å eller flod som førte ud i havet! Vi startede med at tage en lille båd 5 min. hvilket var ret smukt- elsker palmer. Derefter badede vi der, og jeg fandt en lille sød, hvor jeg tror vandet var 32 grader og luften 29, så det var hvad jeg kaldte luksus indtil jeg kunne mærke jeg var ved at blive lidt rød.... hihi:) Det hele endte selvfølgelig af med en kokosnød inden turen gik hjem ad. Hjemme hos min counsellor fik vi lunch, og resten af dagen gik med at lave ingen ting!

Her ses både land med palmer, den rindende flod og den store strand
Brasilianere der sidder og nyder solen

Igen floden som vi sejlede i
Hahah fik taget et spejlbillede i floden

Her var også "restaurant" i floden, hvor folk sad og nød en kokosvand eller lign.
Jeg prøvede også at tage en stol med ud, men så væltede den hele tiden, på grund af strømmen!

De smukke palmer, der får det hele til at se så eksotisk ud



Tirsdag morgen tidlig, fik jeg lov til at løbe en lille tur i en park, så det var rart efter ret mange snacks den weekend. Igen ved middagstid tog vi på en tredje strand, som igen var speciel! Denne mindede lidt om en mild dag ved vesterhavet, undtaget stenene selvfølgelig!! Jeg fik ikke rigtig lov til at gå ud i bølgerne, men til sidst gik jeg lidt længere ud i bølgerne sammen med min counsellors mand- så savnede jeg skam lidt min far (da det er noget vi plejer at gøre sammen, hahah). De skulle have kørt mig hjem ved 13-tiden, men som mange er jer nok har fundet ud af, skal man aldrig regne med tiden, så kl. 19 var jeg vidst hjemme. ;)



Endnu en skøn palme ;)

Jeg var hjemme hos Milla i sidste uge, hvor jeg forslog at lave pizza! Man kan godt mærke at de ikke er vant til at være i køkkenet, men det blev et vildt lækkert resultat! (billedet er altså ubagt)

(noget meget brasiliansk er fx. Hvis jeg spørger en person om vi ikke skal lave noget mad sammen fx. Pizza, ville de fleste sige jammen det kan vi bare købe hos pizzamanden- hvor grunden til at jeg gerne vil lave det er fordi jeg synes det er sjovt at lave og ikke bare at spise, men det forstår de ikke helt(det er som om det er et "slavearbejde" at lave mad) )

I dag har jeg rigtig været i gang med at lave Rugbrød!! Det er jeg vildt spændt på! Først stod jeg i 30 min. med en ske og prøvede at piske det sammen, hvilket faktrisk var ret hårdt. Det endte så med da jeg var færdig at jeg fandt en elpisker, men ok! Så ventede jeg hele dagen mens brødet hævede i køleskabet og så fik det i time i ovnen. Kan godt fortælle jer det er et kæmpe rugbrød, men min mor kan godt lide det, så vi skal nok få det spist :D mmm..


Nåhh ja jeg fik min første bob´s milkshake her den anden dag! Den er ret kendt her i Salvador, og det kan jeg VIRKELIG  godt forstå! Jeg tror jeg var i himlen de 15 min. hvor jeg drak den.


De sidste par uger har været rigtig fine! Jeg er sammen med venner, i biffen osv. men der er ikke sket så meget andet særligt som jeg vil skrive om- udover at når man går så meget i shopping er man altid "tvunget" til at købe noget, så bruger så mange penge på mad, bio osv. Jeg har det bare dejligt, og de næste par uger kommer vidst til at forstå af besøg af bl.a. Beach House, Hobbit film og hvad jeg eller finder på inden JUL.

Beijos

og KRAM fra mig