søndag den 18. januar 2015

Nytår, Ny familie, David Guetta og Ferieee


Hej igen

Det er blevet sådan at jeg hele tiden udsætter mit opslag og siger"nej der sker også noget her i weekenden som jeg kan få med" eller lignende, men nu er det blevet tid! Nogle af de emner jeg vil komme ind på er Nytår, ny familie,  David Guetta koncert og så min første familie tur! 

Acaraje

Jeg havde i slutningen af december en vildt hyggelig dag med min værtsmor Clacilda, som sluttede af med den traditionelle acaraje! Det er en ret, som er meget kendt i Bahia (min stat) da det var en ret de første indbyggere spiste! I starten kunne jeg ikke så godt lide det, men nu er det lidt nemmere! Det består af en friturestegt masse(den er lavet af bønner, rejer og en speciel olie som de kun har her), ved siden af er der en creme som er lavet af det samme med uden friture og rejser med skald på!
Det tog mig et par gange at tage mig mod til at spise rejen med skald på, men her gør jeg det altså! Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det udover, at jeg bedre kan lide uden! :D
Restaurant
Et par dage inden nytår var det den sidste dag sammen med hele min første værtsfamilie! Jeg skulle ikke holde nytår med dem da jeg skulle med en veninde og hendes familie! Min værtsfar skulle til Rio for at arbejde og når jeg kom hjem 2 dage efter vi skulle have flyttet skulle jeg direkte til den næste! Derfor havde de inviteret mig med på Salvadors bedste Churrascoria (Boi Preto), så det var jeg jo spændt på! Jeg havde hørt at der var sindsygt meget mad så havde prøvet ikke at spise den dag!! Det var den vildeste oplevelse-der var sååå meget lækkert mad! Det var en kæmpe buffet og så selvfølgelig churrasco (udtales: sjuhasko)! Der var et kæmpe sushi-bord, der var alt det brasilianske mad, store salater, ostebord, lakse/skinke-forretter osv. Jeg fik spist kongerejser og min første musling-spændende! Alt ad libitum! Det var en vild oplevelse og jeg gik ikke der fra med tom mave- jeg vil næsten sige at jeg var den der spiste mest, haha! Ja og kødet, mmm.. jeg fik både serveret lam, svin, okse osv.. der var ikke noget at klage over :D Det var vildt sødt af dem og det har været spændende at bo hos dem og jeg er så taknemlig for alt de har gjort for mig! 


Min første musling og en kæmpereje

Nytår
Den 30 december kom min veninde Milla og hentede mig hjemme hos min første familie! Allerede der havde jeg pakket mit værelse ned og det hele føltes så mærkeligt!  Vi kuffert vejede næsten dobbelt så meget som da jeg kom eller sådan føltes det,  så skulle lige have hjælp af nogle stærke mænd til at løfte den ned af trapperne ! Nå men jeg skulle i år holde nytår med Milla og hendes familie!  Vi kørte til en ø ved navn Itaparica hvor Millas onkel har et rigtig fedt "beach house"! Turen var lidt lang, men vi fik snakket og øvet os på noget musik som vi skulle til koncert hos!  

Vi ankom ved eftermiddagstid hvor der blev badet i Swimmingpoolen og hygget! Da det blev aften kom tre af Millas kusiner og fætre! Dagen efter altså nytårsaften dag tog vi på stranden hvor jeg for første gang prøvede stand up paddle!  Det var ret sjovt og der skulle ikke være mange bølger for at det blev lidt svært!  Så poolen igen hvor vi fik serveret churrasco osv. lækkert!  Ellers var der ikke rigtig noget andet mad som i Danmark med tre retter og hygge! Her var dagen meget normal,  men det gjorde nu ikke noget!  I løbet af eftermiddagen fik vi spillet lidt UNO og da kl. slog tolv i DK fandt jeg mig en stol at hoppe ned fra! 

Så er vi på vej

Så bliver der stand up paddled!!

Og her med Milla!!
 Jeg havde været ude at købe en lang hvid kjole,  da det er bedst at have hvidt tøj på nytårsaften!  Kjolen blev dog ikke brugt meget, da vi først skiftede tøj ved 10/11 tiden! Huset var tæt på stranden så det var jo en oplagt mulighed at "hoppe" ind i det nye år der! Klokken ca. 11.30 tog vi ned på stranden!  Det er også traditioner med fyrværkeri her, men det er ikke så meget de normale indbyggere der fyre det af- her er det store hoteller, fester, firmaer osv.! Vi var så så heldige at 500 meter fra der hvor vi stod var der et stort hotel!  Vi vidste at de ville fyre noget af, men ikke hvor! Der var en vildt god stemning på stranden!  Alle (næsten) var klædt i hvidt og det var vildt fantastisk!  Vi fik taget en masse billeder og pludselig var klokken åbenbart 00.00! 200 meter eller mindre var der det vildeste fyrværkeri show! Alle begyndte at skrige fordi det var så tæt på, så gløder fløj ned foran os!  Det gik dog over og vi nød de vildeste 10 min. med alverdens fyrværkeri der blev skudt udover havet, wow! Ville ønske jeg havde en film eller at det kunne beskrives for det var FANTASTISK smukt!!! Da det stoppede havde vi udsigt til Salvador, som lyste op i vilde farver, hvor der blev holdt en kæmpe fyrværkeri fest ved Elevatoren! Milla og jeg gik ud i havet og hoppede over 7 bølger, som vidst er en gammel tradition,  men vi gjorde det alligevel og alt var bare så fint og bedre end jeg havde håbet på!  Da vi kom tilbage til huset snakkede i ret mange timer inden vi gik i seng!  Jeg stod op næste dag ved 1-tiden og Milla kl. 15.30, hun var lidt træt af at vi ikke havde vækket hende!

Et lille nytårs selfie!

det ser da slet ikke så dårligt ud!

Dette er millas Onkel!! Total forvirrende, haha

Millas mor skulle lige have et nytårs kys på kindet!!

Mig, Millas mor, fætter, Milla og kusine
Jeg ved godt at det ligner at jeg glæder, men jeg var altså ret glad!

Inden vi gik i bølgen


Hvis jeg siger at dette billede nok var noget af det mildeste! (troede jeg havde lavet en lang film på to minutter, men det viste jeg jeg havde glemt at trykke på start, øv øv!!)

Skåål og godt nytår-



De næste par dage blev brugt på stranden, i poolen og så blev der godt nok spist meget de fem dage! Kusinerne og fætrene tog hjem og der kom to nye! En dreng på 13 havde en masse venner i kvarteret!  De havde alle sammen ATW'er og han spurgte om vi havde lyst til at prøve!  Jeg var total vild efter at prøve det så selvfølgelig!  Jeg sad på en ATW med en dreng som gav en vild tur rundt i området,  wuhuuu! Det var rigtig rigtig sjovt!    


Oh jaay- så bliver der kørt ATW

Ny familie 
Den 5. tog vi hjem og denne gang skulle vi med "færgen" så det var også fint at prøve! De kørte mig hjem til min første familie, hvor jeg efter en times tid fik sagt farvel til det dejlige store hus og hentet af min nye familie!  Den består af min værtsmor Silvana, min værtsfar Zelão og min lillesøster Alice på 15! De var vildt søde og kom med store kram!  Jeg fin pakket alle mine ting ud på mit nye værelse!  De bor i en lejlighed, så alting er selvfølgelig lidte mindre end i mit gamle hus men det er meget hyggeligt!  Ja og udsigten den er vildt (tre stoer beton bygninger) !! De virker alle tre rigtig søde, og jeg synes de har taget godt imod mig! Jeg bor dog midt i et lejlighedskvarter hvilket gør det svært for mig at komme ud, både fordi det er farligt og der er heller ikke rigtig noget i nærheden, så det bliver lidt spændende?! De har en fælles pool og fitness (den der fitness er ret fed, specielt fordi der næsten aldrig er nogen, som stor og glor på at man sveder! haha)!
Jeg blev ønsket velkommen med teksten
"Vores hus er dit hus" <3
Her ses lidt af øen fra færgen


Jeg var i biffen med Fernanda og hendes kusine her den anden dag! Denne biograf tilbød champagne og sæderne kunne næsten blive til senge!! Det er ikke sidste gang jeg kommer der! (Det kunne DK godt lære lidt af)
David Guetta
Ja så kom den franske DG David Guetta til Salvador! Jeg tænkte at det var en god mulighed for at komme til en koncert hvor man måske kendte nogle sange! Jeg havde snakket med nogle brasilianske venner om at tage afsted sammen, men da jeg var for doven fik jeg købt min billet for sent til at stå med dem! Heldigvis havde jeg snakket med den danske Lærke som bor 6 timer fra Salvador om at tage afsted med hende! Vi havde købt billet osv. da Rotary skriver vi ikke må tage afsted! Vi var ret sure over at vi ikke engang kunne få lov til at tage til en lille koncert. Efter at have snakket flere gange med Rotary fik vi endelig lov til at tage afsted sammen med en Rotex (gammel udvekslingsstudent)!


Lærke brugte den første uge af sin udveksling hos min familie så hun havde selvfølgelig fået lov til at sove der! Den aften hun kom blev der bare snakket løst på dansk! Hun havde en pose Haribo med og guld karameller så den var ikke tidligt vi gik i seng!

Kan man blive gladere over at se en pose Haribo

Fredag den 9. blev så brugt på at spille just dance med Lærke og min søster. Og så hen omkring kl. 20 gjorde Lærke og jeg os klar, da det var sket tog vi ud og spiste acai. Og bagefter gik turen mod parken koncerten var i. Vi ankom nok ca 22:30 selvom den startede kl. 22 men som I nok har gættet gjorde det ingen ting.Vi forventede så at vi ville gå ind med det samme, men nej. Matheus (Rotex) og hans venner fik fortalt, at der er ligeså meget fest ude foran. Og der var jo 3 opvarmningsbands (Jep, 3 opvarmnings Dj’s.) så hvorfor gå ind med det samme? Og de havde ret. Man kan stadig høre musikken, men ude foran dansede folk og der var en vildt god stemning.  

Lærke og jeg inden koncerten
Efter lidt tid gik vi så ind til koncerten. En park under åben himmel. Masser af mennesker! Det var dj nr. 2 der var i gang. Det var vildt fedt, masser af mennesker og god dansemusik! David guetta går på med et brag, der bliver sunget og festet for vilde drøn. Der var det vildeste sceneshow med fyrværkeri og massere af lys! Under sangen ”She wolf” er der så to af drengene der spørger Lærke og jeg, om vi ikke vil om på skulderne af dem. “She Wolf” er en af de sange som jeg næsten kan uden ad så vi sprang op på skudrene af de stakkels drenge! Det har muligvis været et dårligt øjeblik for dem, men det var nu et af de bedste for os. Det var sååå fedt at sidde der mens alle dansede og hoppede, selv de to drenge prøvede at hoppe med os på skuldrene, wuhuuu!!  Solen var allerede begyndt at stå op, og der blev mere og mere lys.

Hele oplevelsen var vildt fantastisk og sjov. Da David Guetta var færdig ved 4.30-tiden (jep, sådan er det jo her over, tid betyder absolut ingen ting) , var der så en anden dj der gik på. Hahaha brasilianerne ved hvordan man skal lave koncerter. Det var min første rigtige koncert og en oplevelse for livet.

Koncerten sluttede ca kl 05:30, der blev Lærke og jeg så hentet, også kørte vi hjem og hentede vores tasker, og kørte ud til nogle af familiens venner, som havde fødselsdag. Her var der som der plejer lækker churrasco. Inden maden fik vi dog lov til at sove et par timer på gæsteværelset. Jeg tror aldrig i mit liv jeg har været så træt….   Bagefter det lækre mad, gik turen på standen og hjem!!!


(Jeg har desværre ingen billeder fra koncerten da vi lod vores mobil/kamera blive hjemme! Hvilket vidst var ret godt, for to af mine venner fik stjålet deres mobil:/




En træt Frida, med en grilstang fuld af kyllingehjerter
Min værtsmor, søster, mig og Lærke



Hvad kan jeg sige udover at det er en af de smukkeste solnedgange jeg har set
Ø-tur
Efter at have været her en uges tid og planlagt min uge fik jeg en besked fra min værtsmor, der sagde  "Hej Frida. I morgen tidlig tager vi til Boipeba som er en ø lidt længere nede end Itaparica! 13-17 januar! Når vi kommer hjem tager vi til Chapada (hvis i har læst på min blog har jeg været der- der hvor der er en masse vandfald) 19-24 januar! Til sidst tager vi en uge til São Paulo hvor vi skal besøge familen, men vi skal selvfølgelig også vise dig byen! 25-1! " Jeg var lidt mundlam, for hvor er det vildt at en familie åbner sig så meget på 7 dage, og vil vise mig så mange ting!

Jeg måtte aflyse mine planer og i dag den 17. er jeg lige kommet hjem fra min første ferie på Boipeba!  Det har været mega fedt! Det er en ø hvor der næsten ikke er andet en palmer, strand og hav! (Vi måtte heller ikke have bil med, så vi blev sejlet der ud i en speedbåd) Der var ikke vildt mange mennesker så det var bare perfekt! Hver dag var vi på forskellige strande og vi fik solet, badet og læst lidt bøger! (ja jeg har fået læst lidt mor :-* )


Vi var rigtig på landet så vores ting blev hentet på en trillebøre

Første dag og første gruppebillede



Det betyder ikke så meget! Synes bare det var et sødt skilt om hvad de restauranten har!
Der er forskellige øl, Acaraje, Acai, Kokosvand mm.

Verdens sødeste hus! Det ligner næsten et hus fra en tegning i en bog! Cute :D

Så går solen ned

Min søster og jeg købte et flettet armbånd af nogle af de mennesker der går rundt og sælger!
Mit er sort og flettet og Alices er det brune

Hvad skal jeg sige til de her solnedgange!! Det er så vidunderligt smukt

Her får vi os noget brasiliansk mad!

Jeg fandt en bar med en masse brasilianske frugter




Som man ser det på film- her bliver æslet læsset med mad der skal transpoteres til den anden side af øen!

Vi var også ude at køre traktor en dag! Der var ret langt til den strand så vi 20 min. i traktor

Igen her ses noget meget specielt- altså to kvinder der skal transportere deres mad/frugt hjem til familien

Familiebillede i traktoren

Jeg er så fascineret af deres blomster her- synes denne blomst er vidunderlig smuk!

Så bliver der bare solet på stranden!


Dag tre blev vi hentet af en speedbåd, som skulle tage os med på en tur rundt om øen! Det første sted vi holdt var på en sandplet midt i havet, som åbenbart var en lille ø, der i løbet af dagen forvandlede sig til en bar! Virkelig fedt sted til en "beach party"! Vi fik badet i det vildt lækre vand og øen var jo det fineste sand så det var bare luksus!  Baren lavede os nogle drinks med en masse brasilianske frugter blandet sammen- vildt lækkert og ø-agtigt! Vi sejlede videre og mens jeg sad og nød udsigten og den friske luft kom en delfin springende op af vandet, det var første gang jeg så en delfin- og jeg vidste ikke engang at der var delfiner der! Vi kom til et nyt sted hvor vi spiste "lunch"! Her bestilte min værtsfar hummer! Det var første gang jeg smagte det og det var da meget lækkert! Jeg får simpelthen smagt og prøvet så meget nydt så det er helt vildt og spændende!  Der var rigtig kommet bølger på havet bagefter! Der var de største huller pludselig og båden hoppede rundt! Det var lidt skræmmende men helt vildt sjovt!  Det sidste sted på turen var noget de kaldte "pool natural" hvor der var krystalklart vand og vildt mange forskellige fisk! Vi havde en dykkermaske men den gik i stykker næsten med det samme (ellers fin oplevelse)! Det var en rigtig god dag og det var de andre i hvert fald også!  Den sidste dag brugte vi hele dagen på en strand i nærheden,  hvilket var vildt lækkert og vi fik set en rigtig smuk solnedgang!

Her ses mini øen

Hummer

Familiebillede på restauranten

Tre piger gik rundt og solgte muslinger for at få råd til tøj eller lignende. Vi købte nogle af dem og så fik jeg lov til at tage et billede! Det kan godt være de ikke har mange penge- men deres venskab så ud til at være meget meget mere værd!

Den anden sidste aften var vi ude at spise Crepes på en fransk restaurant. Det var noget af det lækreste jeg længe har fået! Gode råvarer og fyldet var perfekt sammen!

Et selfie mens solen går ned bag mig...
Jeg har helt vildt mange billeder fra denne måned men bloggen har fået et par af dem! Har allerede brugt flere timer på dette oplæg- der er altid så meget at fortælle og vise! I morgen tager jeg til Chapada og når jeg kommer hjem fra Sao Paulo har jeg tre dage tilbage af min ferie! Mit næste oplæg bliver nok i starten af Februar. Ha´det godt indtil da. 
Jeg er over halvejs i min udveklsing, det er jo alt for vildt.....

Beijos

Fridaaaa <3