Weekendshygge

Her gå det godt! Stille og roligt. Jeg holder rigtig meget af min famile, de er så søde og vil bare gerne gøre det så godt (selvom vi stadig har svært ved at kommunikere). Jeg er ved at vende mig til alle brasiliens særheder, og jeg oplever og lærer nye ting hver dag. I morgen tirsdag 9/9-14 skal jeg på mit første portugisisk kursus som er fra 5.30-9.30 pm hver tirsdag de næste 2-3 måneder. Jeg tror det bliver rigtig godt, og jeg skal nok få lært lidt, så jeg kan begynde at kommunikere med flere personer. 

Her får jeg en kage med banan, ost og kylling. Det lyder klamt men smagte faktisk ret godt :)

Nogen dage er man bare så sulten at man ikke gider at lede efter noget ordentligt mad, hahah. Det smagte i hverfald godt på det tidspunkt.

 Onsdag tror jeg det var; besøgte jeg en pige fra min klasse, sammen med to andre! Det var mega hyggeligt og vi sludrede om lidt af hvert, prøvede at se en film meeen. De prøvede også at lære mig at danse lidt, men det gik vidst ikke så godt, hahah. Vi lavede "Brigadeiro"som er en meget traditional dessert i Brazil. Det er lavet af kakao,  kondenseret mælk og smør. Det smager himmelsk og jeg tror jeg spiste halvdelen af det billede i kan se! Mødrene her i Brasilien er alle så flinke og åbenhjertede. Da jeg kom fik jeg store krammere og kys, og hver gang jeg ser nogen af forældrene råber og spiler de helt vandvittigt  (det er ret hyggeligt).

Brigadeiro

En lækker chokolade-butik kaldet Kopenhagen :D

Lørdag dag lavede jeg ikke specielt meget! Øvede lidt portugisisk og slappede af. Om aftenen mødtes jeg med Milla fra min klasse! Hun er super sød og vi havde det rigtig hyggeligt. Vi var først ved havnen hvor vi drak lidt blandet og kiggede på den smukke havn (det regnede dog så vi ikke set de ting vi kom for at se, men det bliver der nok mulighed for senere). Efter havnebesøget tog vi hen på en mexicansk restaurant hvor vi fik det lækreste mexicanske mad. Vi var sååå mætte bagefter...

Søndag morgen kl. 6 stod jeg op, for det var den 7. september! Den 7. september 1822 blev Brasilien gjort uafhængig af portugal, og dette er blevet fejret hvert år siden. Rundt i hele Brasilien var der parader og fester, der fejlede Brasiliens uafhængighedsdag. Dette fik jeg med stor glæde lov til at opleve, og endda ikke bare som tilskuer, men som en del af paraden. Dette gjorde jeg sammen med nogle andre mennesker fra Rotary, Rotaract og Interact. Jeg tror vi gik en km eller lignende hvor vi en gang i mellem råbte "Rotary, Rotary, Rotary" og så klappede og huede folk! Der var alle former for soldater, politimænd, brandmænd, ja selv livredderne var der. Der var unge og gamle og de alle havde en fest. Desværre var der ingen af de andre udvekslingsstudenter der, men er rigtig glad for at jeg fik chancen for at prøve dette også! Her under er lidt billeder fra dagen :)

Dette billede er mest til min farfar som er medlem af Lions i Danmark. Jeg fik sammen med min søster spurgt om de ville tage et billede med mig, så jeg kunde sende det til min farfar :D

og selvfølgelig er McDonalds i baggrunden

Dette er livrederne gående med Bahias flag (min stat) 

Lørdag aften var det meningen at alle udvekslingsstudenterne (vi er 5 i salvador) skulle have været i mit hus, men af forskellige grunde endte det med at kun en af dem ( Rasmus) og fire piger fra min klasse kom. Det var super hyggeligt med forskellige kortspil fra Brasilien, et enkelt fra Danmark og et som vi alle kendte; UNO :) Der blev også spist en masse kage, grint og snakket portugisisk (hvilket jeg stadig har lidt svært ved at forstå)

4 kager for 7 personer, uhh det var som at være i himlen! Rigtig lækkert og jeg fik smagt lidt på det hele

Dette var en slags Tiramisu bare uden kaffe og så med flødeskum og kokos på toppen, rigtig lækkert

Virkelig verdens bedste islagkage (kunne virkelig have spist det hele)

Undskyld hvis der er lidt stavefejl, noget der lyder som sludder osv. Jeg prøver at skrive lidt om mine tanker og de oplevelser jeg nu går og får. Det er selvfølgelig ikke alt jeg kommer ind på eller alle billederne, men det er det jeg finder mest vigtigt også for at jeg selv kan huske det når jeg en gang kommer hjem igen :)

Beijos

-Frida