torsdag den 23. oktober 2014

Rio de Janeiro

Rio de Janeiro det passer vidst meget godt som overskrift til dette indlæg, da det primært vil handle om det. Det er jo helt crazy så meget der er sket siden sidst! Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde, men tror bare jeg vil prøve at skrive en lille smule om det hele! Jeg er været i Rio de Janeiro hvilket var fantastisk!  Jeg fik taget 1300 billeder, så jeg vil prøve at vælge de bedste ud til bloggen her!  Nå men hvis jeg starter fra hvor jeg sluttede sidst gik tingene meget som det plejede,  skole, portugisisk kursus og venner! Onsdag var det min værtsfars fødselsdag,  men da han ikke var specielt glad for at blive 50, ville han helst ikke holde noget stort! Jeg var blevet inviteret til min "kusines" fødselsdag om aften, på en restaurant hvor vi fik crepes pandekager, hvilket var mega lækkert! Det var super hyggeligt sammen med hendes familie, søster og veninde. Ingen af dem snakker vildt godt engelsk, så vi prøvede at kommunikere på portugisisk og lidt med mimik  :)

Jeg er sikker på at jeg kommer til at se meget mere til disse piger!!
Mmm. crêpes


Lørdag var en lidt sjov dag, for jeg havde endelig fået sat tid af til at lave noget dansk mad til min familie! Jeg begyndte ved 11-tiden hvilket var alt for tideligt da maden var færdig en time før de kom hjem. Nå men jeg fik lavet frikadeller,  kartofler og persillsovs! Synes selv der blev en ret stor succes hvis man tænker på at det var første gang jeg lavede noget af det. Desværre var det ikke helt friskt da vi spiste, da jeg blev nød til at varme det op igen da de kom hjem. De kunne alle lide frikadellerne, kartoflerne var fine (jeg havde vasket dem og beholdt skinnet på, hvilket de aldrig havde prøvet før, så de sad alle og tog skinnet af inden de spiste dem, hahaha) sovsen var lækker og savnet, men desværre lidt kold... Havde også bagt en vandbakkelse, men da de ikke har flormelis tænkte jeg at det ikke ville blive til så meget, og så glemte jeg at tage den ud af oven, så den var ret hård  men dejligt med dansk mad og det var en god oplevelse


Søndag var vi tidligt oppe da vi skulle til barnedåb! Det foregik først som en normal gudstjeneste,  derefter gik alle som ikke skulle med til barnedåben, og så blev 6 små børn døbt! Jeg forstod ikke rigtig noget, men det var en fin oplevelse.
Familiebillede fra kirken
Den næste uge gik, og efter skole tirsdag fik vi en lille ferie resten af ugen. Det var fordi at det onsdag var lærernes dag, så de havde jo fortjent en fridag! Her i Brasilien har man en dag for alle (elevernes dag, mor og fars dag, bror og søsters, børnenes dag osv...det er lidt sjovt)

Onsdag brugte jeg aftenen sammen med en pige fra min skole! Vi var bare sammen i shopping centeret som man pjer og spiste og hyggede, ikke det store!

Dagen efter mødtes jeg med fire piger fra min klasse,  vi skulle se en dreng fra skolen som havde været med til at bygge robotter af Lego,  så det var jo lidt sjovt at fortælle dem om at Lego var skabt i Danmark! Der var lidt af hvert i teltet, så vi gik rundt en times tid og kiggede!  Milla og jeg blev også "interviewet" og skull fortælle hvad vi syntes om det hele! Efter det tog vi i biffen og så den brasilianske film "Trash". Den var virkelig god og jeg håber den bliver vist i DK med danske tekster.
Milla, Guitta, Renata, Mig og Thamy

Vi prøvede sådan en kugle, hvor man får stød og ens hår rejser sig. Da brasilianere har ret tungt hår virkede det ikke så godt på Milla, men hvis på det næste billede ses det lidt tydligere, hahah..

Og mit hår

Biograf-hygge <3

Rio

Riooooo!  Så blev det fredag morgen. Mine ting var pakket og jeg var så klar til at rejse til guds by! Alt gik som planlagt og ved 2-tiden landede vi i Rio! Den første aften brugte vi på at komme på plads på hotellet, spise sen "lunch" hvilket var vildt lækkert! Vi gik en tur på Cobacabana, og kiggede på boder. Såå smukt og skønt!
Her er billede af vores fly som ikke var ret stort, da der flyver et nyt hver halve time

Såå er vi klar

Meen det var jo luksus som vores bagage blev båret op til hotellet på denne guldvogn, man følte sig jo helt kongelige

Her sidder vi i launchen og venter på vores nøgle (det var det eneste sted der var internet på turen)

Rita og mit værelse! 

Den førset lunch, hvilket var virkelig lækkert (havde godt nok også kun spist morgenmad og tror klokken var seks her, så spiste vidst lige så meget som min værtsfar)

Lææækert...

Der er de hyggeliste små barer hele vejen hen af Cobacabana, hvilket også er rund til at der er så mange mennesker på standen (det har vi desværre ikke i Salvador) 
Hygge aftentur (og det berømte streetart som jo Cobacabana jo også er kendt for)

Købte disse to armbånd
Det var min værtsforældre og min mors veninde Rita! Hun er vildt cool,  og vi boede på værelse sammen. Lørdag morgen kl. 7.00 tog vi ud og løb en lille tur på stranden, det var vidunderligt lækkert, og jeg kan sige jeg har har løbet med bare tæer på Cobacabana... derefter tog jeg en dukkert i havet, hvilket var fint, men lidt mørkt og farligt. Hotellet var ret luksus med 30 etager hvor der på toppen var en lille swimmingpool.
Lækker pool

Vi nyder vejret og Rio

Vores hotel (Rio Ontem Palace)
 Lørdag middag tog vi afsted i vores lånte bil! Vi kørte rundt og så Rio fra alle vinkler! vi kom ikke så meget ud at gå denne dag, men til gengæld fik vi set en stor del af den smukke by!!
Havnen og bjerget med Jesus i baggrunden

Tvillingebjergene (tror nok de hedder de to brødre på portugisisk)

Det desværre var det rigtig svært at tage billeder af de farverige slumkvartere (Favela), men her er lille billede med et par huse. Den største i Brasilien er fakttisk i Rio, men vi mine billeder er blevet for dårlige til at dele.


Alt for stor og lækker lunch igen, denne gang spiste vi kun halvdelen da vi havde købt alt for meget (spild af god mad :( )

Vi fik os sidst på aftenen en dejlig gåtur ved en kæmpe sø, eller tror den havdeudgang til havet så ved ikke helt hvad man kalder det

Mine værtsforældre og mig
Søndag morgen tidlig blev vi hentet af en minibus og skulle på en se Rio-tur! Dette fungerede super godt og vi startede med at skulle op på Pão de açúcar (sukkerbjerget) det var ret spændende, og vi startede med at tage den kæmpe store gondol op på det første lille bjerg og derefter op på toppen! Vejret drillede lidt de første tre dage, og det havde været ret tåget, så nogle af billederne er lidt hvide, meen der var jo den mest fantastiske udsigt, fra alle vinkler var der noget smukt at se!

I forhold til Salvador var der meget mere rent i Rio, vejene er mere egnet til gåture, cykler og skateboard, hvilket giver lidt mere liv rundt i byen!  Rio har en masse parker, små fodbold,  tennis og basketball baner rundt omkring,  som også gør at der er flere mennesker udenfor og flere aktiviteter.  Og selvfølgelig strandene som var proppede med badeglade brasilianere!  Så er naturen også lidt mere speciel, ikke så ensartet som i Salvador,  men i Rio er der  små bjerge, store søer, kæmpe sjove rundt omkring i byen, det er også derfor der er sådan en smuk udsigt fra alle steder.
Tidligt oppe, så fik lige et billede af min udsigt og solopgang

Wow fra mit vindue


Så er vi på vej op i gondolen

Fandt lige et sjovt træ, jeg måtte have et billede sammen med



Hold da op! Her ses både Cobacabana til venstre, red beach i venstre hjørne bund, havnen og meget mere

Familiebillede med flot baggrund

Havde da selvfølgelig mine flag med til Rio og så kom gondolen som også lige skulle med på et billede


Vi tager lige et lille selfie

Og fik dette mega søde billede af en lille abe, som lige kom forbi

Nå men efter Pão de açúcar,  kørte vi lidt forskellige steder hen! Vi besøgte bl.a. en kirke, som var bygget som en trekant, lidt mærkelig arkitektur, men den var da fin- se billeder!  Vi besøgte også fodboldstadionet Maracana, som jo blev brugt under VM her i 2014! (Vi så den desværre kun ude fra)
Her er kirken så i baggrunden

og inden for
Indgang til Maracana

Stadionet

Virkelig dårligt billede, men her bliver der holdt karneval hver eneste år, hvor der så er plads til at sidde og kigge på. Den er selvfølge længere men går bl.a. igennem her.


Det var blevet tid til "Lunch" som den dag skulle foregå på et "Chohaskaria". Dette er et sted hvor der er buffet, men en masse salat, ris, sushi og alt hvad andet godt, men kødet det bliver serveret af tjenere der konstant går rundt med grillet kød, og siger mab ja eller nej tak når de kommer forbi ens bor! Kødet var super lækkert; og jeg spiste ALT for meget mad!

Her står han fx og tilbyder kyllingehjerter i lange baner

 Så blev det endelig tid til det jeg havde set frem til i sååå lang tid! Vi skulle besøge den store kristusfigur; Corcovado!  Vi kørte ret lang tid op ad et bjerg hvor vi på midten skulle vente 45 minuttet på at en anden bus skulle køres os til toppen!  Det var 45 meget lange minutter i 35 grader

Vi kom op på toppen og der stod han så. Jeg havde troet man nemt kunne få et billede med ham alene, men dette var umuligt. Der var mennesker over det hele og temperaturen steg og steg, tror faktisk en dame fortalte mig at der var 42 grader, så det var klart alting føltes mere crowded!  Igen her var der en amazing udsigt, og jeg fik set og taget nogle billeder med ham Jesus!!! Det var en kanon oplevelse og et af mine livsmål!! Juhuu!! Så var det blevet sen eftermiddag og turen gik hjem til hotellet.


Så symbolsk billede men solen i hånden og det hele




Jesus, solen, mig og brasilien; perfekt


Skulle da også lige røre lidt ved ham


Rita og jeg tog lidt på stranden og om aften tog vi alle en restaurant kaldet Paris 6, som havde nogle kæmpe desserter!  En af dem var fx. i bunden en lækker cremet chokoladekage, så kom en chokolademousse,  chokoladesovs, en masse kitkat stykker, chokoladesovs igen og til sidst en is puttet ned i, værsgod!!! (Spiste kun en lille smule, da jeg ikke lige havde så meget lyst til mere kage, men det vil i kun forstå hvis i levede her;) ) mmmm...

Her kan man virkelig se at standen er fuld af brasilianere

Hihi standen

Min værtsfar og jeg på restauranten

Mine dejlige værtforældre, som gav mig denne fantastiske mulighed at komme til Rio (Muito muito Obrigada)

Rita og en kæmpe dessert

Ser det ikke bare en lille smule fristende ud???? 
Min dessert! men det endte med at jeg byttede halvdelen med Rita

og så Clebers med kokos
Den sidste dag besøgte vi en anden by kaldet Niterói, den lå en halv time fra Rio over en bro, hvor vi på toppen af et bjerg havde udsigt over hele Rio, wow!  Vi kørte rundt der og så bl.a. et fort som i gamle dage beskyttede Rio fra angreb. Og selvfølgelig bagefter en lækker lunch med tagselvbord og dessert buffet, mmmm... og man kan jo slet ikke styre sig selv med så meget god mad, især når man må spise så meget man har lyst til




Vi besøgte også et sted kaldet China view

China house

Niterói

På fortet

Ja det var så den sidste udsigt vi havde bortset fra flyet hvilket va noget af det smukkeste jeg har set klokken 22.00 hvor der var mørkt, men alt lys var tændt omkring i byen, wow..



Mandag besøgte vi også en botanisk have,  som var vildt smuk med en masse blomster, planter og træer. Her fik jeg godt nok også taget mange billeder,  men det er nok ikke så spændende at se på mine blomsterbilleder, så har kun vagt et par stykker ud.....
Der var plusselig aber over det hele, men de løb omkring så det var svært at få et godt billede

Der var et hus fuld af vildt smukke og specielle orkideer

Tror det var den smukkeste


Prinsesser


Denne plante er så sjov, for det ligner fuldstændig Ananas  

Hahah fandt også et egern
Goodbye Rio, and see you soon again


De fleste af dagene stod vi op kl. 7.00 og gik i seng kl. 2.00 så var godt nok lidt brugt til sidst! (Det tror jeg også min sidemand i flyet ville sige. Ups)
Vi kom hjem ved 1-tiden hvor jeg endelig kunne sove i fred! Jeg elsker Rio, der er så fredeligt, smukt og så mange glade mennesker over det hele!  Elsker også Salvador, men det er selvfølgelig altid anderledes at være på ferie end at bo et sted!

Håber ikke det er blevet alt for langt og kedeligt,  men synes det var lidt svært at korte ned!

Jeg håber i alle har det mega godt! Jeg rejser allerede væk igen på Søndag! Denne gang går turen til Pantanal og Bonito, som er to smukke steder, med et vidunderligt landskab!  Det er lidt en adventure tur med rafting, træklatring mm. så det glæder jeg mig rigtig meget til!  Desværre er turen blevet 3000 kr. dyrere end jeg havde regnet med  Jeg er afsted 11 dage og er tilbage igen den 6. november, dette betyder at jeg fra i dag kun har tre dage tilbage i skole! Så er det ferie, og så håber jeg virkelig jeg kan få lavet nogle planer, så jeg ikke bare kommer til at sidde på mit værelse!! Jeg er så spændt på denne tur, og skal nok skrive hurtigst muligt når jeg kommer hjem, men der kommer nok til ar ske en hel del. Hyg jer

Kram og  

Beijos