Wow to måneder, det er jo crazy. Jeg tænker på hvor hurtigt min sommerferie plejer at gå, og disse to måneder har jo gået så stærkt. Selvom jeg bruger meget tid alene og keder mig, føler jeg næsten lige jeg er kommet. Jeg går igennem en lidt hård periode for tiden, med meget modgang, men jeg tror på at der er håb forude. Savner skam min familie vanvittigt og mine venner. Har lige snakket Skype med min bror i dag, og det var simpelthen så rart, bare at sidde og flade ud og høre og fortælle. Jeg har ventet med at skrive til i dag, da der ikke er sket vildt meget siden sidst, og at i dag jo er lidt speciel.
Siden sidst har jeg bl.a. bagt pandekager, sammen med nogle veninder fra min klasse. Det er sjovt hvor lidt de ved om mad og bagning her. Tror aldrig børnene laver mad eller lign. det er kun den husholderske i køkkenet som ved hvordan man laver mad (og pulverkage). Men i hvertfald havde de hverken piskeris, skål eller vægt, så dejen blev lavet på slum af mig med gaffel i en firkantet beholder, og det var en lidt sjov måde at prøve. Det endte med et godt resultat, og vi nød pandekagerne med banan og Nutella, mmm..
 |
| Mmmmm... savner allerede dette |
I weekenden var jeg i biografen med et par piger, hvor vi så en gyserfilm. Denne var ret scary, og mine øre var lukkede gennem hele filmen. Her er biografen simpelthen så billig, jeg betalte R$3 hvilket svarer til 8 danske kroner, så det var en ret billig fornøjelse. Selvfølgelig er gode film dyrere, og tidspunktet har også betydning for prisen.
Lørdag aften var jeg i teatret med min buddy og nogle andre. Det var vidst mere ballet end teatre og det lød ret spændende. Skulle dog ha´sovet til middag den dag, da jeg hele tiden faldt i søvn under forstillingen. De tidspunkter hvor jeg så balletten var det rigtig fint, men jeg havde dog et par stunder med lukkede øjne :) Det var et kæmpe teater, og det var en god oplevelse.
 |
| Og selvfølgelig skulle vi da have kage igen, efter filmen, puhaa det var en hård omgang |
 |
| Lidt dårligt billede fra teatret, men der var helt mørkt, og jeg sad ret langt væk |
Lørdag nat blev jeg hentet af en pige kaldet Diana, hun er også medlem af Rotex, men er ikke min buddy. På trods af det, tog jeg med hende i “sommerhus” så lå en times kørsel væk. Vi gik hurtigt i seng da vi ankom, da klokken allerede var 01.30. Dagen efter tog vi på staranden. Det var et ret lækkert sted, med kæmpe sten midt i vandet, så bølgerne blev til små vandfald. Efter at have badet noget tid, gik vi hen for at spise krabber. Jeg var ret skræmt og havde allerede sagt "nej tak” en anden gang, men nu skulle det altså prøves. Vi fik serveret to krabber og to hamre, og så galt det bare om at hamre løs, indtil der var kød at syne. Disse to krabber som vi fik serveret var meget små, og indeholdte ikke meget kød, men det var alligevel en sjov ting at prøve, og det smagte da også godt.
Efter at have spist “forret” tog vi hen på en restaurant, hvor vi fik buffet med det sædvanlige brasilianske mad. Selvom det minder meget om hvad vi plejer at spise smager jo altid lidt bedre, når man spiser ude. Om aftenen hyggede vi os bare, snakkede og tog hen til et område med en helt masse outlet-butikker. Dette område var super cool, men desværre var det sent, og jeg fik ikke købt noget. (håber snart jeg kommer igen, har brug for tøj) Søndag morgen kørte de mig i skole.
 |
| Krabber |
 |
| Her ses de store sten i baggrunden, hvor vandet rigtig flot løb ned ad |
 |
| Diana og jeg på standen |
 |
| Brasilian beach |
Ugen var meget stille, jeg fik bl.a. løbet min lille rote, hvor efter jeg tog en dejlig svømmetur i vores swimmingpool. Det er sindsygt varmt, at løbe uden for her i Salvador, så er altid helt udmattet bagefter.
Denne weekend har jeg været på “landet”. Meningen var at vi fem udvekslingsstudenter skulle med familien til deres hus på landet. Vi skulle bade i store vandfald og hygge os ved swimmingpoolen. Vi kørte i halvanden time, og var virkelig allerede ude i vildmarken, hvor der ingen ting var. Vi kom til huset, som vi alle havde troet var et fint hus men en stor swimmingpool. Det var mere vægge og tag og en lille fin swimmingpool, meen hvad betød det for det stod ned i stænger da vi kom. Vi sad alle og ønskede at solen ville komme dagen efter, men nææ nej mere og mere regn. Det blev et par lange dage indenfor, men fik da noget lækkert mad og en lang spadseretur lørdag, med paraply og klip klapper. Søndag kørte vi hjem tidligt hvor, jeg fik slappet lidt af inden skole i dag.
 |
| Vi fik lige taget et par billeder med vores flag som minde |
 |
| Morfaren egede huset, hvis baghave var fyldt med kokospalmer, så vi fik dejlig kokosvand morgen middag og aften. Og også appelsinsaft, fik vi friskpresset om morgenen. |
 |
| Her sår Eva med vores kæmpe paraply |
Næste blog-indslag vil komme næste uge, eller når jeg kommer hjem fra Rio, det kommer lidt an på hvad jeg skal lave i løbet af weekenden.
Kram fra Brasilien
Beijos
Ingen kommentarer:
Send en kommentar